Zackenberg (Grønland)
















Det grønlandske landskab er overvældende. Maskulint ud over alle grænser. Efter at vi er landet prøver jeg på at male det; men mine lærreder er alt for latterligt små. Først efter en kostbar uge finder jeg mine motiver: vadefuglene, som jeg kender derhjemmefra, samt moskusokser og hvalrosser. De sidste fascinerer mig særligt med deres kolossale skulpturelle kroppe.



KALAALLIT NUNAAT

Din overvældende kraft
slår mig med stumhed
lammer mit mod

Mægtig
og uudgrundelig
ligger du under mig
en slumrende organisme
En hvid kappe
blankslidt
af elementernes elskov
dækker kun delvis
dine hemmeligheder
Gennem blottede nervebaner
strømmer langsomt
uendeligt
lysende energier
og pludselig
turkisøjet
blinker du til mig
gådefuldt
dragende
fra utallige dyb
overalt
på din brunarrede krop