Udstillingsplakaten

Prinzapolka på Esbjerg Museum




Fra Prinzapolka-udstillingen



Fra Prinzapolka-udstillingen

Den 7. februar til 16. maj 2004
på Esbjerg Museum.


Kvinde med bananer, et af de udstillede malerier

Fra museets pressemeddelse:
Med åbningen af særudstillingen Prinzapolka - livet i en indianerlandsby tilbyder Esbjerg Museum publikum en helt speciel oplevelse. Udstillingen består af etnografiske gen­stande hentet fra Nicaragua, stemningsfulde malerier af hverdagslivet, børnetegninger samt forskellige sanseoplevelser til lugte-, føle-, syns- og høresansen. Udstillingen er velegnet til både voksne og børn, da både genstande, tekster og malerier fortæller historier om livet i landsbyen.
Udstillingen handler om indianernes landsby Alamikangban ved Prinzapolkafloden i Nicaragua og skildrer især kvindernes og børnenes liv. Antropologen Mie Buus, som har været udsendt udviklingsrådgiver for Mellemfolkeligt samvirke, har bidraget med spændende ting fra området bl.a. en 6 meter lang kano, en model af en palmehytte og forskelligt husgeråd og kunsthåndværk - og spændende tekster om livet i Alamikangban. Billedkunstneren Trine Theut har besøgt området og har gengivet stemningerne i landsbyen i smukke og sanselige malerier med motiver af junglen, livet ved hytten og livet ved floden.
Lydbilleder fra junglen, landsbyen, floden og en gudstjeneste indgår i udstillingen, som også rummer udfordringer for føle- og lugte­sansen.
Filmfotografen Peter Bischoffs film Rio Prinzapolka kan desuden ses på udstillingen. Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Esbjerg Museum, antropolog Mie Buus og billedkunstner Trine Theut. Udstillingen er støttet af Mellemfolkeligt Samvirke.

________________________________________________________

Flere af mine malerier fra Prinzapolka ses her på min hjemmeside under galleriet Alamikangban, og udstillingen er omtalt på www.prinzapolka.dk.
Desuden har jeg sammen med Mie Buus en folder om vores udstillings/foredragsvirksomhed, som du kan hente her: folder i .pdf-format.

________________________________________________________