Galleri Theut

I sommeren 2004 har jeg været så heldig at kunne tilbringe fire uger i Zackenberg, som ligger i verdens største nationalpark i det nordøstlige Grønland. Jeg arbejdede som specialestuderende med at kortlægge lemmingreder; men der blev også lejlighed til at tegne og male.

Flere skitser fra Zackenberg kan ses på skitsesiden og færdige malerier i Grønlands-galleriet.

Zackenberg, august 2004.

Olivengrønland, Khakigrønland, Smaragdgrønland.
Neongrønland, Turkis-, Petroleums-, Flaske-, og Lysegrønland!

Endelig har jeg forstået, hvorfor Grønland fik netop dette navn: Et fremherskende indtryk af området her er det påfaldende fravær af primærfarver i landskabet. Ingen rene røde, gule eller blå kulører møder øjet. Og dog, går man tættere på og i detaljer, så lyser her og der en gul fjeldvalmue eller en tue magentafarvet purpurstenbræk op – som effektfuld kontrast til alle de grå, grønne, brune, blandede og brækkede nuancer. Hvide totter af kæruld kappes med sandløberungernes dunede nakker om at charmere den nyankomne grønlandsfarer.

Landskabet er overvældende. Maskulint ud over alle grænser. Bjergene skræmmende voldsomme, og pludselig dukker en erindring op: Som ung brød jeg mig ikke om mænd med hår på brystet. Det var bare for MEGET. Jeg har lidt af den samme fornemmelse overfor Grønlands klippemassiver. Jeg prøver på at male det; men mine lærreder er alt for latterligt små. Først efter en kostbar uge finder jeg “mine” motiver: vadefuglene, som jeg kender derhjemmefra; men her i nye omgivelser. Samt moskusokser og hvalrosser. De sidste fascinerer mig særligt med deres kolossale skulpturelle kroppe.

- en retrospektiv udstilling med Trine Theut
Tegning, akvarel, gouache – og acrylmaleri fra 1990-2004

Den 1. maj til 30. maj 2004
På KÆLDERGALLERIET I RIBE

Fra pressemeddelsen:

Indenfor pladebranchen laves der jævnligt opsamlinger med genudgivelser af en række af de bedste numre fra en eller anden kunstner/musiker. I hele maj måned kan man i Kældergalleriet under Ribe Kunstmuseum se en række af Trine Theuts største “hits” (bedste billeder) fra de sidste 15 år. Plus et par helt nye “bonusnumre”(!) Anledningen er kunstnerens 50 års fødselssdag midt i maj.

Udstilling 3. april til 16. maj 2004
på Fanø Kunstmuseum.
Fra museets pressemeddelse:

Udstillingen er resultatet af 18 kunstneres besøg på Fanø i august 2003.

Fra hele landet kom de. Med forskellige dialekter og på tværs af generationer samledes deltagerne om at skildre Fanøs landskaber, fugle, dyr og planter. I 5 dage arbejdede de intensivt i felten med at samle indtryk, gøre skitser og opleve Vadehavets enestående natur.

De færdige værker adskiller sig fra hinanden i udtryk og teknik, men med et indgående kendskab til natur og biologi, er deltagerne fælles om at ville sanse, fastholde og formidle den danske natur.

Deltagerne er blandt de ypperste indenfor genren “wildlife-art”. Denne kunstretning mangler stadig en dækkende dansk betegnelse. Imidlertid bygger billederne fra Fanø på en solid dansk tradition, hvorfra fynske Johannes Larsen (1867-1961) nok er den bedst kendte. De nutidige repræsentanter, der i fjor gæstede Fanø, løfter arven på fornem vis. Projektet er inspireret af den såkaldte “Artists for Nature Foundation”, en international gruppe af kunstnere, der med en række projekter i adskillige lande, har været medvirkende til at sætte fokus på værdierne i betydningsfulde og ofte truede natur- og kulturområder.

Som et af de vigtigste vådområder i verden er Vadehavet et oplagt sted, at realisere et dansk projekt. Ikke blot er området en livsvigtig rasteplads for millioner af fugle og levested for en stor bestand af sæler. Vadehavets øer har et endog meget varieret landskab, der også giver plads til et stort antal planter. Fanøs landskab er samtidig præget af menneskelig aktivitet gennem århundreder, hvilket har skabt en helt særegen natur.

Projektet og udstillingen er realiseret i et samarbejde mellem Fanø Kunstmuseum og naturvejleder Marco Brodde, og er således en kombination mellem kunst- og naturformidling. Der planlægges samtidig en bogudgivelse med billederne fra projektet, og med tekst om Fanøs natur.

Flere af mine malerier fra Vadehavet ses her på min hjemmeside under galleriet Vadehavet.

Udstilling 7. februar til 16. maj 2004
på Esbjerg Museum.

Fra museets pressemeddelse:

Med åbningen af særudstillingen Prinzapolka – livet i en indianerlandsby tilbyder Esbjerg Museum publikum en helt speciel oplevelse. Udstillingen består af etnografiske genstande hentet fra Nicaragua, stemningsfulde malerier af hverdagslivet, børnetegninger samt forskellige sanseoplevelser til lugte-, føle-, syns- og høresansen. Udstillingen er velegnet til både voksne og børn, da både genstande, tekster og malerier fortæller historier om livet i landsbyen.

Udstillingen handler om indianernes landsby Alamikangban ved Prinzapolkafloden i Nicaragua og skildrer især kvindernes og børnenes liv. Antropologen Mie Buus, som har været udsendt udviklingsrådgiver for Mellemfolkeligt samvirke, har bidraget med spændende ting fra området bl.a. en 6 meter lang kano, en model af en palmehytte og forskelligt husgeråd og kunsthåndværk – og spændende tekster om livet i Alamikangban. Billedkunstneren Trine Theut har besøgt området og har gengivet stemningerne i landsbyen i smukke og sanselige malerier med motiver af junglen, livet ved hytten og livet ved floden.

Lydbilleder fra junglen, landsbyen, floden og en gudstjeneste indgår i udstillingen, som også rummer udfordringer for føle- og lugtesansen.

Filmfotografen Peter Bischoffs film Rio Prinzapolka kan desuden ses på udstillingen. Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Esbjerg Museum, antropolog Mie Buus og billedkunstner Trine Theut. Udstillingen er støttet af Mellemfolkeligt Samvirke.

Flere af mine malerier fra Prinzapolka ses her på min hjemmeside under galleriet Alamikangban, og udstillingen er omtalt på www.prinzapolka.dk.

Desuden har jeg sammen med Mie Buus en folder om vores udstillings/foredragsvirksomhed, som du kan hente her: folder i .pdf-format.