Sidste nyt

Fra fugleforåret

Lagt på nettet 16/04/2012 kl. 09:06

Nye malerier med fuglemotiver:

Kobbersnepper. Billedet måler 60 x 80 cm.Kobbersnepper. Billedet måler 60 x 80 cm.

Troldænder. Billedet måler 60 x 80 cm.Troldænder. Billedet måler 60 x 80 cm.

Nu også i Nordjylland

Lagt på nettet 05/03/2012 kl. 17:40

Fra den 1. april 2012 udstilles og sælges mine malerier fra troperne i

Galleri Blokhus - Kunstnerhuset KarnappenGalleri Blokhus – Kunstnerhuset Karnappen
Strandvejen 12
9492 Blokhus

Galleriet afholder åbningsfernisering lørdag den 31. marts 2012 kl. 12:00 – hvor guitaristen & sangeren Peter Viskinde vil komme og underholde i de første par timer.
Galleriet byder også på forfriskninger og gode lækkerier.

(Jeg kan desværre ikke selv være til stede ved åbningen af det nye galleri).

Efter model

Lagt på nettet 05/03/2012 kl. 16:59

Sidste vinter mødtes vi nogle lokale kunstnere i Bittes Galleri for at tegne efter model – og nogle af figurerne er begyndt at dukke op i mine malerier.
Måske kan det udvikle sig til en hel ny serie med menneskemotiver…

Venus fra RibeAgnete og havmanden

Udstillinger

Lagt på nettet 05/03/2012 kl. 16:48

Kunstrunden Sydvestjylland LogoKUNSTRUNDEN SYDVESTJYLLAND
Fredag den 6. april – lørdag den 7. april – søndag den 8. april
Alle dage kl. 11-17

I påsken 2012 løber den hidtil største kunstbegivenhed af stablen i Sydvestjylland. Hele 91 atelierer, gallerier og museer vil have åbne døre i 3 dage. Det bliver en enestående chance til at besøge det aktive kunstliv i Sydvestjylland.

Deltagerne i Kunstrunden Sydvestjylland er blevet udvalgt af tre udøvende kunstnere, som ikke bor i området. Ved censureringen er der, foruden det generelle kunstneriske niveau, lagt vægt på, at deltagerne har en vis erfaring og har prøvet at udstille før, så kvaliteten og mangfoldigheden sikres, og gæsterne har lyst til at komme igen.

Kunstrunden Sydvestjylland åbner officielt ved en fernisering i det fælles INFOcenter hos Ribe Jernindustri A/S, Saltgade 11, Ribe, skærtorsdag den 5. april kl. 14:00-16:00. I de tre følgende dage er der åbne atelierdøre i tidsrummet 11:00-17:00.
Collage med deltagende kunstnereSe flere oplysninger på Kunstrunden Sydvestjyllands hjemmeside.

Læsø Kunstfestival 2012

Lagt på nettet 08/02/2012 kl. 17:55

Østerby Havn, LæsøDer vil være udstillinger med billedkunst, kunsthåndværk, tekstilkunst, skulptur, papirkunst, flet og foto. Festivalen byder også på andre events: foredrag, teater, koncerter, digtoplæsning og filmforevisning.

Fælles åbning af festivalen tirsdag den 24.7. kl 14:00.
Udstillinger og værksteder er åbne onsdag til lørdag kl. 10 – 18.

Læs mere her: Læsø Kunstfestival 2012.

Permanent udstillingslokale

Lagt på nettet 23/01/2012 kl. 10:45

Galleri Theut udvider fra at være web-galleri og atelier, som man kan besøge efter aftale, til nu også at omfatte et permanent udstillingslokale
i
Hans Tavsens HusHans Tavsens Hus
Torvet 17
6760 Ribe.

Åbningstider:
Onsdag, torsdag og fredag: 12:00 – 17:00
Lørdag og søndag: 11:00 – 15:00

Hans Tavsens Hus er fra 1500-årene, og det er den sidste rest af den bispegård, som de lutheranske bisper boede i. Huset er nu ejet af Ribe Glas v/ Erna Møller, og det rummer ud over værksted og udstilling af glas også lokaler med tekstil, raku, billedvæv og maleri.

Læs mere på hjemmesiden Ribe Glas.

Nyt skitse-galleri

Lagt på nettet 06/12/2011 kl. 17:52

Skitse fra EsbjergEt nyt galleri er tilføjet hjemmesiden, med skitser Esbjerg Kommune, som jeg sammen med “Danish Artists for Nature and Environment” (DANE) besøgte i oktober 2009.

Nye bøger

Lagt på nettet 06/12/2011 kl. 12:36

Kunstnere fra DANE – ’Danish Artists for Nature and Environment’ – har i 2009 og 2010 besøgt Randers, Esbjerg og Odense Kommuner samt Nationalpark Thy. Det er der foreløbigt kommet tre bøger ud af:

DANE i Randers KommuneDANE i Esbjerg KommuneDANE i Nationalpark Thy

Aktiviteter 2011

Lagt på nettet 06/11/2011 kl. 16:37

I år har sommerjobbet som pottemager og guide på Ribe VikingeCenter varet efterårsferien med. Men nu er der indkøbt nye lærreder, og pensler og farver har indtaget rummet på 1. sal. Ja, det kan man godt forstå på flere måder :)
Jeg har stabler af skitser liggende – især fra turene med DANE til Mandø og Mariager Fjord – og hele ”førstesalen” summer af indtryk og udtryk.
Fyrkat Engsø

Der blev lavet en lille video med DANE-kunstnerne i Mariagerfjord Kommune:

DANE I MARIAGERFJORD KOMMUNE
Fra Mariagerfjord Magazine (Jesper Bøss):

Naturkunstnere på besøg i Mariagerfjord
Når naturen bliver til kunst

Mariagerfjord-området er beriget med noget af Danmarks smukkeste natur. Ikke kun vores fjord, men også vores skove, enge, ådale og østkyst kan tage pusten fra de fleste naturelskere.
Her i efteråret har 15 af Danmarks bedste naturkunstnere boet på naturskolen Låenhus i en uge for i tegninger, skitser og malerier at skildre vores smukke natur.
Mariagerfjord Magazine besøgte kunstnerne mens de var her, og har siden fulgt deres arbejde, der til foråret skal resultere i en anderledes og poetisk bog med de bedste billeder tilsat små fortællinger.

Hele artiklen kan læses på mariagerfjordmagazine.dk.

Tidligere udstillinger

Lagt på nettet 28/04/2011 kl. 08:55

Bænkebidder af Dorthe Kudsk HarboEdderkop af Dorthe Kudsk Harbo

BITTES GALLERI
2. juli–17. august 2011

Dorthe Kudsk Harbo: Skulptur.
Mette Hjort Michelsen: Maleri.
Nete Pedersen: Maleri.
Trine Theut: Maleri.
Gitte Graver: Malede krukker.

Åbningstider
Mandag-onsdag kl. 11 – 17
Torsdag lukket
Fredag kl. 11 – 17
Lørdag kl. 12 – 16
Søndag kl. 12 – 15

Fernisering fredag den 1. juli kl. 16 – 19
Velkommen til alle!

Gærdesmutte af Trine TheutBittes Galleri – Torvet 20 – 6760 Ribe
www.bittesgalleri.dk
Tlf. 2282 2957 / 7542 4488

……………………………………………………………………………………………………………………………………….
Cuba

ÅBENRÅ SYGEHUS
august & september 2011

Kunstforeningen Sygehus Sønderjylland udstiller værker af Trine Theut i vandrehallen på Åbenrå Sygehus.

……………………………………………………………………………………………………………………………………….

KUNST OG KUNSTHÅNDVÆRK LANGS VADEHAVET
Åbent Hus 17. og 18. september 2011

Foreningens medlemmer holder åbent i gallerier og værksteder.
Begge dage kl. 10–17.

……………………………………………………………………………………………………………………………………….
Strandskade fra Mandø

ØJEBLIKSBILLEDER FRA VADEHAVET
24. september – 23. oktober 2011

Årets efterårsudstilling i Kunstsalen i Oksbøl er med medlemmer fra kunstnergruppen DANE – Danish Artists for Nature and Environment. Der vil bl.a. være værker fra gruppens besøg på Mandø i maj 2011.

Velkommen til fernisering den 24. september kl. 14:00

Kunstsalen i Ravmuseet – Vestergade 25 – 6840 Oksbøl
Åben tirsdag – søndag kl. 10 – 16

……………………………………………………………………………………………………………………………………….