Fra pressemeddelelsen:
Torsdag den 25. juni præsenterer Læsø Turistbureau sin nye bogudgivelse “Naturen i Maj, Læsø oplevet af 14 naturkunstnere” ved en lille reception på turistbureauet.
Bogens mange dejlige og meget forskellige billeder er tegnet af 14 naturkunstnere der besøgte Læsø i 2008 og som hvert år besøger en ny lokalitet i Danmark. Besøget på Læsø blev sponseret af bl.a. Augustinusfonden og Krogbækgård Kursus- og Ridecenter og ideen opstod om at få billederne gjort tilgængelige for flere og gerne i bogform.
Bogen vil efterfølgende blive solgt fra Læsø Turistbureau for kr. 180,-.
