Jeg har altid tænkt mine mange skitser og tegninger fra overalt i veden som dagbøger og / eller forstudier til malerier. Noget, der ikke rigtig kunne bruges til noget.

Men når jeg nu kigger på dem, synes jeg, at tegningen "on lokation" ofte rummer en friskhed og umiddelbarhed, som af og til er gået tabt i det videre arbejde ved lærredet med pensler og farver.

Folk spørger ofte, om det ikke er svært for mig at give slip på et maleri, når jeg sælger det - men det er det faktisk ikke. Jeg er ikke knyttet til mine malerier, som jeg ved, at mange kunstnere er det. Når jeg har malet motivet, så har jeg gennemarbejdet oplevelsen og fået fortalt dét, som var vigtigt for mig, og så må jeg videre.

Men forunderligt nok, har jeg altid haft meget svært ved at skille mig af med mine skitser! De har hobet sig op i skitsebøger og løsark på hylder og i kasser. Først nu, da jeg har besluttet at sælge de bedste, går det op for mig, at det er dér - i skitsen - at min personlige oplevelse ligger bevaret. Når dén forsvinder, forsvinder et lille stykke af mit liv.

Men godt så! Jeg har aldrig været særlig sentimental, og det er der heller ingen grund til at blive nu!. Jeg synes ikke, at man skal hænge sig i fortiden, den har en tendens til at klæbe, så man risikerer at sidde fast :-) Mens livet danser videre ... og jeg danser med, så længe jeg kan!