Den 20 maj 2024 blev de sidste års arbejde med vægudsmykning i Ansgar Kirke år 860 fejret ved en vikingereception i Hvidinggårdens langhus og en festgudstjeneste i Ansgar Kirke.
Ved samme lejlighed lanceredes et katalog over vægmalerierne og en malebog.
Malebogen indeholder 20 stregtegninger med udgangspunkt i de oprindelige skitser til vægmalerier i Ansgar Kirke. Til malebogen har jeg bearbejdet skitserne i "mandala-stil", så billederne bliver sjovere og mere udfordrende at farvelægge for både børn og voksne.
Udover de 20 billeder, som man kan farvelægge, har jeg skrevet 4 korte og letlæste tekster om de samme emner, som er mere omfattende behandlet i kataloget over vægmalerierne. Teksterne handler om hhv. "Vægmalerier i Ansgar Kirke år 860", "Vikingetidens maling", "Dyrestil, karoliongisk stil og romansk stil" og "Kristne i Danmark før Harald Blåtand".
Jeg vil gerne takke Ribe VikingeCenter for den spændende opgave.
På vegne af Ribe VikingeCenter takkes flg. fonde for støtte til malebogen:
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Louis-Hansen Fonden